Skip to main content

Vi indretter kontorer, klinikker, receptioner, lounges og kantiner - altid med fokus på akustik!

Jaime Hayón

Spansk kunstner og designer

Jaime Hayón født i Madrid i 1974. Franco døde samme år og Spanien var et nyt, friskt og dynamisk land. Jaime Hayón blev opdraget med frihed. At vokse op i firsernes Spanien, var for ham en periode med en eksplosion af følelser, som senere har sat sit præg på ham som designer.

Som teenager fordybede han sig i skate-board-kultur og graffitikunst, som lagde grunden til det detaljerede, dristige og samtidig humoristiske billedsprog, som er så fremherskende i hans værker i dag. Efter at have studeret industrielt design i Madrid og Paris kom han til Fabrica i 1997, det Benetton-støttede akademi for design og kommunikation, hvor han arbejdede tæt sammen med den legendariske billedskaber og agitatør Oliviero Toscani.

I løbet af kort tid gik han fra at være studerende til at være leder af akademiets designafdeling. 8 år senere brød Jaime ud og gik solo, først med sine kollektioner af designer-legetøj, keramik og møbler og siden med indendørs indretning og installationer. Jaime´s kunstneriske og kreative evner har resulteret i kollektioner for et hav af klienter. Han arbejder i dag også med interiør til hoteller, restauranter og retail etablissementer over hele verden. Jaime bor i Valencia, Spanien og har kontorer i London, Barcelona og Treviso (Italien). Hans arbejde er blevet vist i kunst - og design publikationer verden over og han har vundet et utal af priser.