Skip to main content

Vi indretter kontorer, klinikker, receptioner, lounges og kantiner - altid med fokus på akustik!

  • Vi rådgiver og indretter i hele landet!

Indretning af reception

En reception skal gøre det nemt at tage imod gæster og fungere som arbejdsplads for medarbejderne. Vi hjælper jer med receptionsindretning, hvor skranke, ventepladser, belysning og akustik tænkes sammen med jeres virksomheds udtryk.

Med et indretningsforslag i 3D kan I se, hvordan møbler, materialer og farver spiller sammen, og vurdere pladsen til både gæster og daglige arbejdsopgaver, inden I beslutter jer.

Få tegnet jeres reception

Vi afprøver placeringen af skranke, ventepladser og opbevaring i en 3D tegning. Det giver jer overblik over gæsternes vej gennem receptionen og pladsen til medarbejdernes arbejdsopgaver. Samtidig kan I vurdere farver og materialer, så indretningen passer til jeres virksomhed.

Sådan kan I bruge indretning
til at skabe en god reception

Vælg farvestil

Farver skaber personlighed, og når I vælger farver ud, kommer I godt fra start.

Plantekasse på modulsystem
Få naturen med

Planter og fotos fra naturen virker positivt og skaber en behagelig stemning.

Vægpaneler i grønne nuancer
Fokusér på lyd

Indret med tanke på lyden fra telefoner og besøgende, så I får en god akustik.

Udvælg møbler

Har I møbler i forvejen, eller skal der hel nyt til? Find møbler, der matcher jer.

Skab overblik

Hav fokus på hele lokalet, så I skaber en helhed.

Buet skranke med grøn kontorstol

Receptionen skal indrettes som en arbejdsplads

Receptionen skal give medarbejderne plads til både at tage imod gæster og løse de daglige opgaver. Vi hjælper med at vælge arbejdsstol, bord og opbevaring, så der er nem adgang til det, der bruges ofte.

Placeringen af skærme, belysning og skranke tænkes ind i indretningen. Det samme gælder behovet for diskretion, så gæster ikke har direkte indblik i skærme og dokumenter.


Plads til både gæster og fortrolige samtaler

I receptionen kan gæster vente, mens medarbejderne taler i telefon eller betjener andre besøgende. Derfor er det relevant at overveje afstanden mellem skranke og ventepladser samt placeringen af adgangsveje.

Vi hjælper med at indrette receptionen, så gæster nemt kan orientere sig, og der tages hensyn til behovet for diskretion. Akustikløsninger kan dæmpe efterklang, mens fortrolige samtaler kan kræve et separat lokale.

Moderne skranke i hvid og grå
CASE

En indbydende reception hos Leica

Hos Leica har vi skabt en reception med en buet lamelskranke, der giver indretningen et markant og sammenhængende udtryk. Bag skranken er der indrettet gode arbejdspladser med plads til medarbejdernes daglige opgaver.

Løsningen forener et indbydende møde med virksomheden og en funktionel arbejdsplads for dem, der tager imod gæsterne.

4 spørgsmål
kunder ofte spørger sig selv om i receptionen

Kunders fokus i receptionen er ofte simple og intuitive. Jeres kunder har ved 1. besøg nogle umiddelbare spørgsmål, som I nemt kan fokusere på i jeres receptionsindretning.

Er jeg det rette sted?

Det første indtryk skabes af synlige tegn som et tydeligt logo, skilte og en indretning, der afspejler virksomhedens brand og kultur. En fin og veludført receptionsindretning gør det nemt for gæsterne at orientere sig med det samme.

Skal jeg tjekkes ind?

En receptionsskranke bør være let tilgængelig, så gæster ikke er i tvivl om, hvor de skal henvende sig. Skærme kan også bruges til at vise informationer eller understøtte selvbetjening, hvilket gør tjek-ind-processen nem.

Hvor kan jeg sidde?

God receptionsindretning placerer receptionsmøbler i zoner, så der skabes privatliv for ventende og overblik til receptionisten. Diskretion kan være vigtig for både receptionens personale og de kunder, der skal betjenes.

Er der kaffe i ventetiden?

Velindrettede receptioner, der tilbyder små faciliteter som en kaffestation, kan gøre ventetiden mere behagelig og give et ekstra niveau af service. Samtidig med at følelsen af ventetid mindskes.

vejledning i indretning

"Selvom ingen siger det, mærker man hurtigt, når en reception er godt og optimal indrettet!"

"Receptioner skal passe til den virksomhed, man kommer ind i. Det gi'r altså noget ekstra værdi, når de besøgende med det samme tænker: "Lækkert! De har styr på det her."

Niels Peter og Mogens

Få taget hul på indretningen i dag!

Fra de første ønsker til en færdig reception

Vi starter med at afklare, hvordan jeres reception bruges i hverdagen. Hvor mange gæster kommer der, skal flere kunne betjenes samtidig, og hvilke arbejdsopgaver løser medarbejderne? Vi ser også på behovet for ventepladser, opbevaring og diskretion samt de møbler, I ønsker at beholde.

Ved et besøg i jeres lokaler kan vi gennemgå adgangsforhold, lys og akustik sammen med jer. Det giver os et grundlag for at foreslå en indretning, hvor både gæsternes vej gennem receptionen og medarbejdernes arbejdsplads er tænkt ind.

Herefter udarbejder vi et indretningsforslag i 3D. Her kan I se placeringen af skranke og øvrige møbler og vurdere, hvordan farver og materialer passer til jeres virksomheds udtryk. Forslaget kan også bruges som fælles grundlag, hvis flere hos jer skal være med til at træffe beslutningen.

Vi gennemgår løsningen sammen og tilpasser den efter jeres tilbagemeldinger. Har I brug for en skranke i særlige mål eller med bestemte funktioner, samarbejder vi med snedker og tømrer om detaljerne. Vi kan også stå for levering og montering, så den aftalte indretning kommer på plads.