Skip to main content

Vi indretter kontorer, klinikker, receptioner, lounges og kantiner - altid med fokus på akustik!

viden om arbejdsmiljø

Indretning af det moderne storrumskontor

Få indrettet storrumskontoret fordelagtigt

Storrumskontor. Enkeltmandskontor. To- eller flerpersonerskontor. Alle slags har behov for moderne indretning, men storrumskontoret samler mange behov i ét lokale! Derfor skal der tænkes ekstra i indretning med støjfokus, fleksibilitet og arbejdszoner.

> Viden om arbejdsmiljø

Jysk Indretning

Vi vejleder i indretning til erhverv med fokus på god akustik. Lær os at kende >

4 former for arbejde,
I kan opdele jeres indretning i

1. Samarbejde

Projekter, hvor nye grupper samarbejder og 1-1 samarbejde med sparring og feedback.

2. Tlf. og fortrolighed

Telefonsamtaler, der ikke skal forstyrre andre, eller fortrolighed, der kræver 100% isolering.

3. Koncentration

Opgaver, der skal lukke omgivelserne ude og skabe et kontinuerligt flow, hvor der kan fokuseres.

4. Uformelle møder

"Det kan vi lige drøfte hurtigt" Ikke alle arbejdsgange er forudsigelige, hvilket der skal indrettes efter.

^Kundecase fra storrumskontor

Fra 12 til 10 arbejdspladser

Bordstørrelser, afstande og dagslys som en del af indretningen

Hvor mange medarbejdere kunne der være plads til i kontorlokalet? Udgangspunktet var 12 arbejdspladser, men undervejs blev antallet justeret til 10, så der var tættere på 7 kvm pr. medarbejder. Vi undersøgte, hvordan bordstørrelser og placering kunne give plads til både arbejdet og bevægelsen mellem pladserne.

Vi afprøvede skriveborde med 80 og 90 cm dybde. Selv en forskel på 10 cm pr. bord får betydning, når flere arbejdspladser skal indpasses. I denne opgave arbejdede vi med cirka 110 cm fra bordkanten bag medarbejderen til væggen og undersøgte 190–220 cm mellem bordkanterne, hvor medarbejderne sad ryg mod ryg. 

Vinduespartierne satte også rammer for placeringen. Vi tog hensyn til dagslyset og risikoen for blænding og refleksioner i skærmene. Inden for de muligheder arbejdede vi med forskellige retninger på bordene, så indretningen fik variation. 

Også overtøjet fik en plads i overvejelserne. En stumtjener gav mulighed for at samle jakkerne frem for at hænge dem over kontorstolene. Det handler både om indretning og fælles vaner: Når der er en oplagt plads til overtøjet, bliver det lettere at understøtte i adfærden.

Placér medarbejderne korrekt
i storrumskontoret

Indret jer efter samarbejdsrelationer

De samme personer arbejder ofte sammen igen og igen. Derfor skal disse sidde tæt sammen, så deres vidensdeling ikke skaber unødig forstyrrelse. I jeres overvejelser omkring indretningen, kan I se på, hvilke medarbejdere der er nøglepersoner for meget trafik, uro og samtale. I storrumskontor har dette en stor betydning, da et stort lokale kræver den optimale indretning. 

I BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø har de lavet en guide om åbne kontormiljører, hvor I bl.a. kan læse om øvelser, I kan starte med, når I skal forbedre lyden i jeres storrumskontor.

Derfor kan indretningen af jeres storrumskontor have en stor indvirkning på jeres medarbejdere. I kan med fordel gennemgå, hvilke opgaver og projekter medarbejdere ofte er en del af. Derved finde frem til, hvilke placeringer i indretningen, der kan være mest optimale for den enkelte mearbejder.

Få tegnet jeres kontor i 3D

Se, hvordan arbejdspladser, møbler og farver kan spille sammen i jeres lokaler. Vi afprøver placeringer og samler indretningen i et 3D-forslag, så I får et konkret grundlag for at vælge den bedste indretning.

Indretning med god akustik giver ro i storrumskontoret

Kend forskel på lyd og støj

God akustik i store lokaler, giver et godt arbejdsmiljø. Der er dog forskel på den lyd, som er, og bliver til i storrumskontoret.

Når mennesker deler viden, samarbejder og taler er det en uundværlig lyd for at fuldføre opgaver, spørgsmål og dele viden. Disse snakke skal til for at få det gode samarbejde i storrumskontoret. Som tidligere nævnt, er det derfor vigtigt at få indrettet, så medarbejdere er placeret i de grupper, hvor deres samarbejde og snakke er relevante.

Når lyd bliver forstyrrende, er det fordi den ikke vedkommer de, som alligevel bliver eksponeret for den. Når lyde bliver uønsket, bliver de ofte omtalt som støj.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har lavet et idekatalog med grundig research om akustik i storrumskontorer med case virksomheder, I kan gøre brug af.

Lyde fra produkter, I nemt tage hensyn til:

  • Printere

  • Hæve-sænke borde og kontorstole

  • Tastaturer og mus

  • Stole, der flyttes og rykkes

3 scenarier

i storrumskontoret,
I kan indrette jer efter:

Efterspørgslen på de hurtige svar

”De mødes altid her, dog ikke med vilje, men fordi det halvhøje skab nærmest bli’r et barlignende højbord, der indbyder til at være mødested for et hurtigt og uformelt møde. Så imens jeg arbejder, føles det som om, de holder møde ved mit skrivebord.”

Ønsket om ikke at forstyrre andre

"Når mobilen ringer i storrumskontoret, går de ind i et mødelokale for ikke at forstyrre. Når mobilen ringer i et møde, går de ud af mødet og ind i kontoret for ikke at forstyrre mødet."

Behovet for at lukke andre ude

"Jeg har lige åbnet dokumentet og er begyndt at skrive og dér går Lars i gang med at fortælle om sin weekend… og så ringer den private mobil hos Sofie. Hun tager den. Og så… pling! Mail fra kollega: Har du lige to sek?”

Det moderne storrumskontor skal vinde over hjemmekontoret

Skab det moderne storrumskontor, der passer til måden at arbejde på i dag. Efter corona, er hjemmearbejde blevet en naturlig del af en fleksibel arbejdsplads. Læs mere om tendensen her > Arbejdspladsen i storrumskontoret skal være rar, attraktiv og hjemlig. Det stiller krav til kontorer, arbejdspladser, omgivelser og indretning, da arbejdspladsen skal kunne trække folk ud af hjemmekontoret. Dette kan gøres med flere fokuspunkter, og én er indretning, miljøet og fokus på, at alle rammer for det gode arbejde er opfyldt. Er I i tvivl om medarbejdernes syn på storrumskontorer - læs mere i artiklen fra TV2.

Tiden der bruges på arbejdspladsen er stor, og hjemmearbejde forsvinder ikke, men I kan indrette de moderne, bedste og mest optimale rammer for at få virksomhedens storrumskontor til at være førstevalg.

Det sociale miljø

Kollegerne, der også hører om hjemmefronten og giver ny energi i snakken ved kaffemaskinen.

Bedre kontormøbler

Hæve-sænke bordet, det helt rigtige lys og komforten i kontorstolen.

Inspirerende pusterum

Når pauserne tages, kan indretning give ny energi via komfort, design og farver. 

Nysgerrig på, hvad rådgivning om indretning, kan gøre for jer?