Kendt fra tv-programmet "Danmarks næste klassiker"
Den danske designer Rikke Frost (f. 1973) er uddannet på Arkitektskolen Aarhus, som industriel designer. Hun valgte at arbejde medmøbeldesign, hvor dustrielt design har sat sit præg på hendes designproces, hvor hun altid medtænker produktionsmuligheder fra starten.
Hun vælger materialer, former og håndværksmetoder, der på optimal vis kan indgå i en moderne produktion, hvor gamle håndværkstraditioner som flet med papirgarn og en højteknologiske produktion forenes.
Efter nogle år i London, hvor Rikke Frost arbejdede som designer og indkøber hos Heal og Son, vendte hun i 2004 tilbage til Danmark for at starte sit eget designstudie, Rikke Frost Design, og senere begyndte hun sideløbende at undervise på Arkitektskolen Aarhus.
Rikke Frost har vundet og været nomineret til flere hædersbevisninger, bl.a. Danish Design Award og Bolig Magasinets Design Award.I 2019 deltog Rikke Frost i Danmarks Radios Tv-program ”Danmarks næste klassiker”, hvor hun og fire andre danske designere kreerede seks forskellige møbler i konkurrencen om at skabe Danmarks næste designklassiker. Det var som en del af dette Tv-program, at Rikke Frost på blot tre uger skabte Sideways Sofaen, som vandt indenfor sin kategori.