Skip to main content

Vi indretter kontorer, klinikker, receptioner, lounges og kantiner - altid med fokus på akustik!

Hans J. Wegner

Hans J. Wegner blev født i 1914 i Tønder, Danmark, som søn af en skomager. i en alder af 17 blev han færdig udlært som snedker hos H. F. Stahlberg. I dennes værksted så Wegners første designs lyset. Som 20-årige flyttede han til København og startede på Kunsthåndværkerskolen, hvor han var fra 1936-1938 før han startede som arkitekt.

Som ung arkitekt startede Wegner et samarbejde med Arne Jacobsen og Erik Møller i Århus, omkring indretningen af Århus nye rådhus i 1940. Det var også i dette år at Wegner startede et samarbejde med Snedkermester Johannes Hansen, der var en ledende kraft i at bringe moderne design til den danske offentlighed.

Københavns Kunstindustrimuseum købte deres første Wegner stol i 1942.

Hans J. Wegner startede sin egen tegnestue i 1943 og i 1944 designede han den første "Kina stol" i en serie af stole, der alle var inspireret af de kinesiske kejserstole. En af stolene i denne serie "Y-stolen" blev designet i 1949 og har været i produktion hos Carl Hansen & Søn siden 1950. Den er med tiden blevet Wegners mest succesfulde stole.

Hans J. Wegner anses som en af de mest kreative og produktive danske møbeldesignere. Han har modtaget stort set alle eksisterende design anerkendelser incl. Lunningprisen, The 8th International Design Award, Osaka, Japan 1997. Han er æresmedlem af Akademiet for de Skønne Kunster 1995. Æresdoktor ved Royal College of Art, London 1997. Næsten alle store designmuseer i verden ligefra The Museum of Modern Art i New York til Die Neue Sammlung i Münichen udstiller hans møbler.

Hans J. Wegner døde i Danmark i Januar 2007

Hans J. Wegner’s  bidrag til Dansk Design:

•Først snedkermester derefter designer: integrerer perfekt udførte samlinger med udsøgte former
•En dyb respekt for træ og træets karakter - og en vedvarende nysgerrighed omkring materialer
•Giver minimalismen en organisk og naturlig blødhed
•Betragtes som "Stolens mester" og er fader til mere end 400 stole