Skip to main content

Vi har alt fra kontorer, mødelokaler, klinikker og lounges, til kantiner og institutioner

GamFratesi

Dansk-italiensk duo

GamFratesi består af den danske arkitekt Stine Gam og den italienske designer og arkitekt Enrico Fratesi. De to har arbejdet sammen siden 2006.

Deres designs skabes i mødet mellem den humanistiske nordiske tradition og den mere konceptuelle italienske. Parret tager udgangspunkt i den skandinaviske tilgang, hvor funktionalitet og stringens er i højsædet, men tilfører altid en emotionel kant. Med hvert møbel forsøger de at fortælle en historie, ofte med et strejf af humor.

Designprocessen starter i værkstedet, hvor de eksperimenterer sig frem for at afsøge mulighederne i grænsefladerne mellem harmoni og disharmoni i både materialer, teknik og proportioner.