Når rå arkitektur møder bløde farver og udvalgte møbler, opstår der en indretning med både kant og varme. Hos Viborg Varme danner betongulve, synlige rør og højt til loftet rammen om et rustikt og stemningsfuldt miljø.
Her har vi leveret møbler, der spiller sammen med bygningens industrielle udtryk og tilfører lokalerne ro, komfort og karakter. De svagt blå nuancer skaber en let og afbalanceret stemning, mens rød, mørk bordeaux, sort og antracit giver dybde og kontrast.
Resultatet er en indretning, hvor de fine møbler understøtter helheden og bidrager til et professionelt, imødekommende og levende miljø.