FUMAC A/S

FUMAC A/S

Salgsselskabet FUMAC a.m.b.a. blev etableret den 1. august 1981 af en gruppe jyske møbelproducenter. En af dem var Hanbjerg Møbelfabrik, som selv havde startet produktion i 1956. Selskabet startede uden egentlige produkter og uden fast kundekreds, men idéen var klar - fælles salg og markedsføring gennem et selvstændigt selskab, der skulle afsætte de tilknyttede fabrikkers produktion med så stor en markedsspredning som mulig. Produktudviklingen blev koncentreret om funktionelle kontormøbler, hvor god form og kvalitet er forenet med en lav pris. FUMAC har efterlevet idégrundlaget og nået målene: En stor salgbar kollektion af kontormøbler er udviklet - en stor fast kundekreds er etableret - en stor markedsspredning opnået, med kunder i mange lande, og sidst men ikke mindst, levering til konkurrencedygtige priser.

I år 2000 startede FUMAC samarbejdet med de danske arkitekter og designere Busk+Hertzog. I samarbejde har man fået udarbejdet et bredt sortiment med fin sammenhæng både visuelt og kvalitetsmæssigt. Flere af de designede produkter har gennem de seneste år vundet internationale designpriser som Red Dot Award og Good Design. Produktionsmæssigt har man nu samlet al produktion i Vinderup med et fabriksareal på mere end 18.000 kvadratmeter samlet under ét tag. Ud fra et teknologisk synspunkt ser Fumac investeringer i den nyeste teknologi som en af de væsentligste årsager til, at man kan bevare produktionen i Danmark og dermed få en mere fleksibel produktionstid såvel som en kort reaktionstid fra ide til produktion af det færdige produkt. FUMAC a.m.b.a. blev i 2009 med indehaveren Hanbjerg Møbelfabrik omdannet til FUMAC A/S. Med forbrugernes ønsker som omdrejningspunkt vil FUMAC udvikle og markedsføre kontormøbler, hvor funktionalitet, kvalitet og god form er forenet med markedets bedste pris.Gennem en let overskuelig visualisering af pris og sortiment, gør FUMAC det nemt for forbrugeren at foretage det enkle og frem for alt økonomiske møbelindkøb til kontoret.

www.fumac.dk