CUBE Design

Cube Design logo

Cube Design A/S blev grundlagt i 1981, og virksomheden beskæftiger i dag 35 ansatte og råder over 9.000 m2 produktions- og administrationsfaciliteter i Hammel.

Cube Design A/S udvikler og producerer kontormøbler og kontorinteriør til kontorer, kantiner og konferencelokaler i Danmark og Europa. Virksomhedens vision er at skabe flotte, funktionelle og unikke møbler af høj kvalitet, og firmaets førsteklasses produkter har givet Cube Design A/S en fremtrædende rolle i den danske møbelbranche.

Cube Design A/S stiller store krav til sin egenproduktion og går ikke på kompromis med design eller kvalitet. Virksomheden er kendt for at lave møbler med en lang levetid i et tidløst, funktionelt design, og Cube Designs filosofi er, ”at når det funktionelle og det visuelle går op i en højere enhed, er vores møbler med til at fremme både psykiske og fysiske gode arbejdsbetingelser for medarbejdere”.

I Cube Design A/S’ produktion tages der særligt hensyn til miljøet. Virksomheden har løbende fokus på miljøforbedringer via effektivisering af produktionsprocesser, minimering af ressourceforbrug og højere anvendelse af miljøvenlige materialer. Firmaet opstiller løbende nye miljømål for at sikre, at man konstant forbedrer sin produktion i forhold til miljøhensyn og bæredygtighed.