Søren Holst

Søren Holst

Inde i Søren Holst's sind er der ingen tvivl: Visuel holdbarhed er det vigtigste krav til et møbel.  
Det, at man kan holde ud at se på noget 10 år senere. Og taget i betragtning, at de første møbler, Søren Holst tegnede for Fredericia Furniture tilbage i 1984, fortsat sælger godt på specielt det japanske marked, må man sige, at det ikke kun er tomme ord.
Søren Holst, der er uddannet både møbelsnedker, byggetekniker og møbeldesigner, har siden haft et tæt samarbejde med Fredericia Furniture.
Sin baggrund som møbelsnedker til trods har Søren Holst arbejdet lige så meget med stål som med træ, og som underviser på Danmarks Designskole er det da også primært industrielt design, Søren Holst beskæftiger sig med. F.eks. har han været med til at tegne de bænke og plinter, der står på bl.a. den befærdede Nørreport Station i København. Inspirationen kommer fra alle kanter og på alle tidspunkter i døgnet.

Produkter af designeren