Henrik Hvid Hansen

Henrik Hvid Hansen

Med viljen til at gå ud over kanten, og med modet til at afprøve nye ting, udfordrer Henrik Hvid konstant materialer og former for at udnytte deres fulde potentiale. Han er den innovative drivkraft bag Bent Hansen A/S, og designeren bag kollektionerne af organisk formede sofaer og lounge stole.  

For at udvikle møbler der skærper sanserne og behager øjnene, er det nødvendigt at have respekt for møbelpolstringens kunst. Henrik mener at hvis du mestrer det at balancere funktion og æstetik, så har du grundlaget for at designe et perfekt møbel. Målet er at lave møbler med en stærk visuel identitet, men stadig bibeholde funktionaliteten.  

Den høje kvalitet er uden tvivl vigtig for Henrik Hvid Hansen der er tredje generation i firmaet og uddannet møbelpolstrer. Han er omgivet af højt kvalificerede håndværkere og har de bedste forudsætninger for at afprøve nye idéer, re-designe eksisterende produkter og afprøve forskellige former for læder og tekstiler.  

Henrik Hvid Hansen er fascineret af interaktionen mellem form og materialer. I samarbejde med stof fabrikken Gabriel, benytter han al sin viden til at udvikle nye polstringsmetoder.  

Det at bruge flere år på at finde den rette balance i en del af et møbel er ikke unormalt. Alle dele skal kunne præsentere sig selv perfekt set fra alle vinkler.  

Henrik Hvid Hansen er yderst disciplineret som designer og lader sig ofte inspirere af kunst. Primært er han inspireret af den engelske kunster og skulptør Henry Morre og hans univers af organiske og monumentale skulpturer.  

Henrik Hvid Hansen er altid nysgerrig og åben overfor alt der kan hjælpe ham i en designproces